Integrationer

Read in English

Hvad siden er til

Her forbinder kunden sine egne tjenester til platformen: mailkontoen der skal svares fra, kalenderen der afgør hvornår han er optaget, Facebook og Instagram, hjemmesidens kontaktformular og en universel adresse til alt andet. Mailen er valgfri: uden den svarer din AI-assistent på SMS, og med den kan den også skrive fra kundens egen adresse. Siden er opsætning, ikke drift: her forbinder man tjenesterne, og selve beskederne læses under Samtaler.

Undertitlen på siden er "Administrer dine forbundne tjenester". Fanen hedder Integrationer i menuen under afsnittet Integrationer. En medarbejderkonto ser kun sin egen kalender her, fordi kalenderen hører til personen. Mail, Facebook, hjemmesiden og resten er virksomhedens og ejerens.

I menuen står fanen i sit eget afsnit, INTEGRATIONER, øverst over API og Endpoints (hvis kunden har den). Afsnittet TRÆNINGSLEJR øverst i menuen rummer blandt andet Din virksomhed og, for ejeren, Produkter og ydelser. De andre faner i Indstillinger har hver deres side i håndbogen.

Sådan ser den ud

Øverst står overskriften Integrationer med undertitlen. Derunder er der én liste med én linje pr. integration. Hver linje har et logo til venstre, navnet, en farvet prik med en status under navnet, og en eller to knapper til højre. Hver linje er foldet sammen: der står kun navnet, statussen, knapperne og en lille pil helt til højre. Alle linjer har pilen, også dem der ikke er forbundet. Et tryk på pilen eller på navnet folder linjen ud, og pilen vender opad. Et tryk mere folder den sammen igen.

Foldet ud står der altid det samme, i denne rækkefølge:

  1. Øverst den forbundne konto i en lille grå boks med billede eller logo, en fed linje og en til to grå linjer. Boksen står kun når linjen er forbundet.
  2. En kort tekst om hvad integrationen bruges til. Den står altid, også før kunden har forbundet noget.
  3. Før linjen er forbundet: linket Se hvordan det gøres (en kort video) og det kunden skal have klar, fx "Du skal have en Meta-virksomhedskonto". Det står ikke længere under statussen i selve linjen.
  4. Til sidst det linjen ellers har af felter, adresser og indstillinger, fx adressefeltet til mailen, QR-koden eller CRM-indstillingerne.

Den grå boks viser:

  • Facebook: sidens billede, navn og antal følgere. Kan billedet og tallet ikke hentes lige nu, står kun sidens navn.
  • Instagram: profilbillede, navn, @brugernavn og antal følgere og opslag.
  • Mail: for Gmail og Outlook kontoens eget profilbillede (rundt), den forbundne adresse og kontoens navn. Har kontoen intet billede, eller kan det ikke hentes lige nu, og for andre udbydere står udbyderens logo, adressen og udbyderens navn.
  • Kalender: kontoens mailadresse, de valgte kalendere og hvornår de sidst er læst ("Opdateret for 4 minutter siden"). Er kalenderen forbundet med samme konto som mailen, står mailkontoens profilbillede (rundt), som i mail-linjen. Ellers, eller hvis billedet ikke kan hentes lige nu, står kalenderens logo.
  • Hjemmeside: hjemmesidens eget ikon (favicon), domænet og hvornår den seneste henvendelse kom, eller "Ingen henvendelser endnu". Har siden intet skarpt ikon, eller kan det ikke hentes lige nu, står en globus.
  • Universel webhook: hvornår den seneste henvendelse kom, eller "Ingen henvendelser endnu". Selve adressen står ikke der: knappen kopierer den. Kun tekst, intet ikon (ikonet står allerede på linjen).
  • QR-kode: "Din QR-kode" og hvor mange gange den er scannet og har givet henvendelser de seneste 30 dage. Kun tekst, intet ikon.
  • Google Ads lead-formularer (kun admin indtil videre): hvornår den seneste henvendelse og den seneste test kom. Kun tekst, intet ikon.
  • WhatsApp: det godkendte navn (kun på kundens eget nummer), nummeret og "Jeres eget nummer" eller "Delt nummer fra os".
  • TikTok: annoncekontienes navne, antallet af annoncekonti og hvornår den seneste henvendelse kom. Her står intet logo eller billede, for TikTok udleverer ikke et billede af annoncekontoen, og logoet står allerede øverst.
  • HubSpot, Pipedrive og Salesforce: kontoens navn og "Forbundet siden" med datoen.
  • Airtable og monday.com: den valgte base eller board og tabel eller gruppe.

Linjerne står i denne rækkefølge:

  1. Facebook (hedder Facebook-annoncer hos en kunde uden Bookingagent)
  2. Instagram (kun når Instagram er forbundet, se nedenfor)
  3. WhatsApp (vises når forbindelsen er åbnet for kunder, se nedenfor)
  4. TikTok
  5. Mailkontoen: linjen hedder Email Udbyder indtil der er forbundet noget, og derefter Gmail, Outlook eller navnet på udbyderen (fx one.com eller Simply)
  6. Kalender
  7. Hjemmeside
  8. Universel webhook
  9. QR-kode

Statusteksten under navnet er "Checker..." mens siden henter, derefter "Forbundet" eller "Ikke forbundet". Mail og kalender kan også stå som "Udløbet", og hjemmesiden som "Afventer verificering". Kalender, Instagram og TikTok står bare som "Forbundet"; hvilken konto og hvilke kalendere der er forbundet, ses når linjen foldes ud.

Facebook kan stå med en gul prik, "Forbundet" og en linje under statussen, når forbindelsen er der men ikke kan det hele:

  • "Ingen Facebook-side valgt. Forbind igen og vælg din side." når der ikke er valgt en side. Uden side kommer der hverken leads eller beskeder.
  • "Messenger mangler en tilladelse. Forbind igen for at slå beskeder til." når kunden ikke gav Facebook lov til beskeder. Den linje ser kun de konti der kan se Sociale medier under Indstillinger, og den kommer først når tilladelserne er tjekket.

I begge tilfælde står knappen Forbind igen ved siden af Afbryd. Den starter Facebook-login igen, og kunden skal ikke afbryde først.

Hos en kunde med agenter (pakken bureauet vælger med Skift agenter i partnerportalen) gælder tre ting (9/10 og 26/10-2026):

  • Ingen linje er væk på grund af pakken: enhver pakke kan forbinde alle integrationer. De linjer der KUN sender leads ind (Hjemmeside, Universel webhook, TikTok, QR-kode og Google Ads lead-formularer) får linjen "Bruges af Bookingagenten, som ikke er en del af din pakke", når pakken ikke har Bookingagenten.
  • Facebook har ingen pakke-linje under statussen. Uden Bookingagent hedder rækken Facebook-annoncer, og teksten i den udfoldede linje siger "Din AI-assistent kan se dine aktive annoncer, så den ved hvad leadet har set." Med Bookingagenten hedder den Facebook, og teksten siger "Leads fra dine leadannoncer lander her med det samme, og din AI-assistent skriver til dem. Den kan også se dine aktive annoncer, så den ved hvad leadet har set."
  • Instagram og WhatsApp får linjen "Bruges af Social medie-agenten, som ikke er en del af din pakke", når pakken ikke har den agent. Så længe Social medie-agenten ikke kan vælges for bureauer, er Instagram- og WhatsApp-linjen helt væk hos bureauets kunder.

Mail og kalender står altid der og får ingen linje. Kalenderen bruges af alle pakker. Mail anbefales kun med Bookingagenten: chatten på hjemmesiden klarer sig uden, og uden Bookingagenten bruges en forbundet mail kun til beskeder om en booket tid (bekræftelse, påmindelse og aflysning). Kunder uden agenter ser alle linjer, med Facebooks tekst som med Bookingagenten.

I appen står der nederst: "Opsætningen åbner i din browser. Når du er færdig, kommer du automatisk tilbage her." Det er rigtigt: login hos Google, Microsoft og Facebook foregår i et browser-ark oven på appen.

Siden følger det valg kunden har truffet under Indstillinger, Udseende: lys eller mørk. Brandfarven og knapperne er de samme i begge, kun fladerne skifter.

Knapper og felter

Pilen til højre (alle linjer)

Folder linjen ud, og et tryk mere folder den sammen. Et tryk på navnet gør det samme. Alle linjer starter foldet sammen hver gang siden åbnes. Knapperne på linjen, fx Forbind og Afbryd, folder ikke noget ud.

Forbind (Facebook)

Sender kunden til Facebooks eget login, hvor han vælger den side beskederne og annoncerne hører til. Når han kommer tilbage, står der "Facebook er nu forbundet", og linjen skifter til Forbundet. Derefter lander henvendelser fra Facebooks lead-formularer automatisk i platformen, og beskeder fra Messenger kan læses og besvares under Samtaler. Facebook-login tager IKKE Instagram med, heller ikke når kundens Instagram-pro-konto er koblet til Facebook-siden: Instagram er sin egen forbindelse, se Instagram-linjen nedenfor. Kan login ikke startes, kommer beskeden "Kunne ikke starte Facebook-login".

Kunden får én besked, når han kommer tilbage fra Facebook. Trykkede han Annuller hos Facebook, står der roligt "Du annullerede. Intet er ændret.", og forbindelsen er som før. Går noget galt, står der fx "Facebook gav os ikke adgang. Prøv igen." eller "Facebook-forbindelsen er ikke sat rigtigt op. Kontakt support." Det samme gælder i appen.

Ved en uventet fejl står der "Noget gik galt under forbindelsen til Facebook. Prøv igen.", men kun i appen. I browseren lander kunden i stedet på Overblik uden nogen besked. Se da efter på Facebook-linjen under Integrationer, om den står som Forbundet, og tryk Forbind igen, hvis den ikke gør.

Hos de konti der kan se Sociale medier under Indstillinger, hedder rækken altid Facebook, og teksten i den udfoldede linje slutter med "Beskeder på Messenger kan også besvares af AI'en." Når Facebook er forbundet, står der under teksten et link, Indstil svar på Messenger, som fører til Sociale medier, hvor kodeordet og kontakten AI svarer ligger.

Annonce med Send besked-knap

Linjen er ikke åbnet for kunder endnu, så en kunde ser den ikke.

Afbryd (Facebook)

Åbner boksen "Afbryd Facebook?" med teksten "Dette vil afbryde din Facebook Lead Ads integration. Du vil ikke længere modtage henvendelser automatisk fra dine annoncer." og en linje mere: "Din AI-assistent bliver ved med at svare dine henvendelser på SMS." Kunden bekræfter med Afbryd eller går tilbage med Annuller. Efter bekræftelsen står der "Facebook er nu afbrudt, autosvar deaktiveret". Eksisterende henvendelser og samtaler bliver liggende. Går skrivningen galt, kommer "Kunne ikke afbryde Facebook", og linjen bliver stående som forbundet, fordi skærmen følger det databasen svarede. Instagram røres ikke. Lykkes afbrydelsen, forsvinder opgaven "Få mere ud af dine Facebook-henvendelser" fra Overblik med det samme. Uden Bookingagenten (rækken hedder Facebook-annoncer) siger boksen i stedet "Dette vil afbryde din Facebook-forbindelse. Din AI-assistent får ikke længere indsigt i dine aktive annoncer." og "Dine andre AI-agenter kører videre som før." Hos de konti der kan se Sociale medier under Indstillinger, står der desuden "AI'en holder også op med at besvare beskeder på Messenger."

Tilføj Send besked-knap (Facebook)

Ikke åbnet for alle kunder endnu, så de fleste ser den ikke. Hos dem der har den, står den ved siden af Afbryd på en forbundet Facebook-linje, når kunden har Bookingagenten. Knappen sætter en "Send besked"-knap på kundens Facebook-side, så folk kan starte en samtale derfra, og samtalen lander under Samtaler som enhver anden Messenger-besked. Bagefter står der "Send besked-knappen er nu på din Facebook-side", og knappen her skifter til Fjern Send besked-knap, som tager den af siden igen. Der sendes ingen beskeder, og intet andet på siden ændres.

Har siden allerede en anden knap, fx "Book nu", røres den ikke: kunden får beskeden "Din Facebook-side har allerede en anden knap. Fjern den på Facebook først". Mangler tilladelsen, står der "Forbind Facebook igen for at give lov til knappen", og det løses med Afbryd og Forbind. Vil Facebook ikke sætte knappen, står der "Facebook lod os ikke sætte knappen. Tilføj den selv på din Facebook-side".

Instagram-linjen

Instagram har sin egen linje under Facebook og er helt adskilt fra den. Instagram forbindes kun på én måde: direkte med sit eget login, uden en Facebook-forbindelse. En Instagram-konto der er koblet til kundens Facebook-side, tæller ikke. Ved Forbind står der "Du skal have en Meta-virksomhedskonto, og du logger ind i din browser.": login'et foregår hos Meta, og kunden vælger sin Instagram-konto dér. Instagram-login er ikke åbnet for kunder endnu: knappen Forbind vises kun for platformens eget admin-login (med mærket Admin) og for enkelte pilotkunder. En kunde uden Instagram-forbindelse ser derfor slet ingen Instagram-linje.

Når det direkte login er gennemført, står der "Instagram er nu forbundet". Afbrød kunden hos Instagram, står der "Du afbrød Instagram-login". Er kontoen allerede forbundet et andet sted, står der "Den Instagram-konto er allerede forbundet til en anden konto. Kobl den fra der først". Står linjen som "Udløbet", starter Forbind igen et nyt Instagram-login.

Har kontoen slået adgang til beskeder fra, står der "Din Instagram-konto tillader ikke adgang til beskeder. Slå "Tillad adgang til beskeder" til i Instagram-appens indstillinger, og prøv igen", både efter login, når et svar ikke kan sendes, og under linjen. Er kontoen ikke en virksomheds- eller creator-konto, siger login'et det, og har kunden ikke valgt en Instagram-konto hos Meta, står der "Vi fik ingen Instagram-konto fra Meta. Forbind igen, og vælg din Instagram-konto".

En forbindelse fra før det nuværende login virker uændret, indtil kunden har forbundet igen. Så snart det nye login er sat op, står der "Forbind Instagram igen for at flytte til det nye login. Din forbindelse kører videre imens." under linjen, med Forbind igen ved siden af Afbryd. Kunden skal ikke afbryde først. Går flytningen galt, bliver den gamle forbindelse stående.

Når Instagram er forbundet, står kontoen øverst i den udfoldede linje, så kunden kan se at det er den rigtige: profilbillede, navn, @brugernavn og antal følgere og opslag. De enkelte opslag vises ikke. Det er kun en visning, hentet direkte fra Instagram: der kan ikke slås noget op herfra, og intet gemmes. Kan Instagram ikke svare, står der "Profilen kan ikke vises lige nu. Din forbindelse er ikke påvirket.", og beskederne kører videre som før.

Den samme forbindelse står også i opsætningsguiden, som sit eget trin efter Facebook, tegnet som guidens øvrige forbindelses-trin ("Forbind Instagram" med én stor knap og samme linje om Meta-virksomhedskontoen). Login, afbryd og beskederne er de samme som her. Indtil Instagram-login er åbnet for kunder, ser kun platformens admin-konti trinnet. Efter login lander man tilbage i guiden i stedet for her.

Afbryd (Instagram)

Vises kun når Instagram er forbundet. Åbner "Afbryd Instagram?" med teksten "Vi holder op med at modtage og besvare beskeder til din Instagram-konto. Dine samtaler bliver liggende." Efter bekræftelsen står der "Instagram er nu afbrudt". Facebook røres ikke.

WhatsApp-linjen (vises når forbindelsen er åbnet for kunder)

Her forbinder kunden sit eget WhatsApp Business-nummer, så beskeder fra leads på WhatsApp lander under Samtaler. Det er det eneste sted WhatsApp forbindes: knappen Forbind WhatsApp i indbakken under Sociale medier sender kunden hertil. Linjen står lige under Instagram. Den er ikke åbnet for kunder endnu: indtil da ser kun platformens eget admin-login linjen (med mærket Admin) og enkelte pilotkunder, og en almindelig kunde ser slet ingen WhatsApp-linje. Resten af afsnittet gælder, når forbindelsen er åbnet for kunder.

Forbind åbner Facebooks eget vindue oven på siden. Under knappen står "Du skal have et WhatsApp Business-nummer, og du logger ind med Facebook." I vinduet logger kunden ind med Facebook, vælger eller opretter sin WhatsApp Business-konto og vælger det nummer der skal forbindes. Når det er gennemført, står der "WhatsApp er forbundet" (eller "Nummeret var allerede forbundet"), og linjen skifter til Forbundet. Blokerer browseren vinduet, står der "Facebook-loginnet kunne ikke åbnes. Tjek om browseren blokerer pop op-vinduer, og prøv igen." Vælger kunden intet nummer i vinduet, står der at WhatsApp ikke er forbundet, og han kan prøve igen. Er nummeret allerede koblet til en anden konto, står der "Nummeret er allerede koblet til en anden konto. Vælg et andet nummer, eller skriv til os."

Når WhatsApp er forbundet, står nummeret øverst i den udfoldede linje: det navn Meta har godkendt (kun på kundens eget nummer), nummeret og "Jeres eget nummer" eller "Delt nummer fra os". Lige under står en kort forklaring på nummeret: et delt nummer deles med andre kunder, og samtalerne holdes adskilt på afsenderen. Derunder står Kvalitet hos Meta og Besked-grænse. På kundens eget nummer står også "Tilføj selv et betalingskort til nummeret i WhatsApp Manager, så beskederne kan blive ved med at komme ind." med linket Åbn WhatsApp Manager. Derunder står Samtaler med antallet af samtaler og hvornår den seneste besked kom, og knappen Se samtalerne, der åbner Samtaler. Nederst står Uden for 24-timers-vinduet: går der mere end 24 timer uden svar fra leadet, kræver Meta en forhåndsgodkendt skabelon, og den slags skabeloner er ikke bygget endnu.

Har Meta afbrudt forbindelsen, står linjen som "Skal forbindes igen" med teksten "Meta har afbrudt forbindelsen til dette nummer. Forbind det igen, så I fortsætter med at modtage beskeder." og knappen Forbind igen, der åbner Facebooks vindue igen.

Afbryd (WhatsApp)

Vises kun når kundens eget nummer er forbundet. Åbner "Afbryd WhatsApp?" med teksten "I stopper med at modtage beskeder på dette nummer, indtil I forbinder det igen." Efter bekræftelsen står der "WhatsApp er afbrudt". Samtalerne bliver liggende. Et delt nummer fra os kan ikke afbrydes herfra.

TikTok-linjen

TikTok henter henvendelser fra lead-formularerne i kundens TikTok-annoncer ind på platformen, samme vej som henvendelser fra Facebooks lead-formularer. Linjen står under Instagram og WhatsApp.

Forbind sender kunden til TikToks eget login. Under knappen står "Du skal være Admin på annoncekontoen hos TikTok. TikTok kan sende dig en kode på mail undervejs." Kunden skal altså have rollen Admin på annoncekontoen i TikTok, og TikTok kan bede om en kode, som de sender til kundens mail, før login'et går igennem. Hos TikTok vælger kunden de annoncekonti der skal forbindes, og én forbindelse kan dække flere annoncekonti.

Når login'et er gennemført, står der "TikTok er nu forbundet". Linjen viser "Forbundet", og foldet ud står annoncekontienes navne øverst med antallet af annoncekonti og hvornår den seneste henvendelse kom ("Seneste henvendelse" med dato og klokkeslæt, eller "Ingen henvendelser endnu"). Kunne kun nogle af kontiene forbindes, står der også "TikTok er forbundet, men ikke alle annoncekonti kunne forbindes. Forbind igen for at prøve resten".

En annoncekonto kan kun være forbundet til én kunde ad gangen. Er den allerede forbundet hos en anden kunde, fx fordi et bureau deler samme annoncekonto mellem flere kunder, blokeres den med "Den annoncekonto er allerede forbundet til en anden konto. En annoncekonto kan kun være forbundet ét sted". Det er med vilje: ellers ville den ene kundes henvendelser lande hos den anden. Finder TikTok ingen annoncekonto kunden er Admin på, står der "Vi fandt ingen annoncekonto, du har adgang til. Du skal være Admin på annoncekontoen hos TikTok". Afbrød kunden hos TikTok, står der "Du afbrød TikTok-login".

Tilbagekalder kunden adgangen hos TikTok, står linjen som "Udløbet" med knappen Forbind igen, der starter et nyt TikTok-login. Indtil kunden har forbundet igen, kommer der ingen nye henvendelser fra TikTok.

En henvendelse fra TikTok tælles og koster det samme som en henvendelse fra Facebook. Den står under Samtaler i kategorien "TikTok leads".

Afbryd (TikTok)

Vises når TikTok er forbundet eller står som "Udløbet". Åbner "Afbryd TikTok?" med teksten "Vi holder op med at modtage henvendelser fra dine TikTok-annoncer. Dine eksisterende henvendelser bliver liggende." Efter bekræftelsen står der "TikTok er nu afbrudt", og alle kundens annoncekonti kobles fra på én gang. Facebook og Instagram røres ikke.

Forbind (mailkontoen)

Folder et felt ud under linjen i stedet for at spørge om udbyder først. Pilen til højre gør det samme. Når panelet er åbent, forsvinder knappen i toppen, så der ikke står to Forbind-knapper oven over hinanden.

Mailadressen og Forbind i panelet

Kunden skriver den adresse han vil svare fra, fx din@email.dk, og trykker Forbind (knappen med forstørrelsesglasset) eller Enter. Mens platformen genkender udbyderen står der "Finder...". Derefter sker ét af fire ting:

  • Google: kunden sendes til Googles login. Alle flueben skal stå, ellers kommer "Google fik ikke tilladelse til at sende mail. Prøv igen, og lad alle flueben stå på Googles godkendelsesside."
  • Microsoft: kunden sendes til Microsofts login.
  • one.com eller Simply: formularen nedenfor foldes ud.
  • Ukendt udbyder: der står "Vi kunne ikke genkende din email-udbyder" med adressen og en henvisning til support.

Over feltet står den vigtigste begrænsning i linjens brugstekst: "Din AI-assistent sender og svarer på mails fra denne adresse, så leadet ser dit eget navn. Du kan forbinde én mailkonto ad gangen." Er mailen forbundet, står adressen med udbyderens logo øverst i stedet for feltet. Er adressen ikke en gyldig mailadresse, kommer "Indtast en gyldig email-adresse", og der sendes ingenting.

Prøv en anden email

Rydder feltet og starter genkendelsen forfra. Der gemmes ingenting undervejs.

Udbyder, Email og Password (one.com og Simply)

Tre felter i formularen for de udbydere der ikke har et login-vindue. Udbyder er en liste med one.com og Simply, og den vises kun hvis genkendelsen ikke selv fandt udbyderen. Email er adressen, Password er kodeordet til mailkontoen, og øjet ved feltet viser kodeordet. Samme formular bruges i opsætningen, og her på Integrationer ser den ud som altid.

Forbind (one.com og Simply)

Knappen er grå indtil alle tre felter er udfyldt. Først testes forbindelsen ("Tester forbindelse..."), og kun hvis testen går igennem gemmes oplysningerne. Lykkes det, står der "Email forbundet og verificeret", og linjen skifter til udbyderens navn og Forbundet. Går det galt, siger beskeden hvad der er i vejen: "Forkert email eller adgangskode", "Kunne ikke forbinde til email-server" eller "Sikker forbindelse fejlede. Tjek indstillingerne hos din mailudbyder." Der gemmes intet ved en fejlet test. Annuller lukker formularen igen.

Forbind igen (mailkontoen)

Vises kun når der ikke længere er en mailkanal der virker, og linjen står som "Udløbet". Den starter et nyt login hos præcis den udbyder der er holdt op med at virke. Det er den knap kunden skal bruge når han får at vide at adgangen kræver fornyelse. Har kunden skiftet udbyder og har en frisk forbindelse, vises advarslen ikke, selvom den gamle forbindelse stadig er død.

Afbryd (mailkontoen)

Åbner "Afbryd Gmail?", "Afbryd Outlook?" eller "Afbryd email-udbyder?" alt efter hvad der er forbundet, med linjen "Din AI-assistent bliver ved med at svare dine henvendelser på SMS." Efter bekræftelsen står der "Google er nu afbrudt. Din AI-assistent svarer stadig på SMS." (eller Microsoft, eller "Mailforbindelsen er nu afbrudt. Din AI-assistent svarer stadig på SMS."). Der sendes derefter ingen mails, før kunden forbinder en ny, men din AI-assistent bliver ved med at svare henvendelser på SMS.

Forbind (Kalender)

Åbner boksen "Hvilken kalender bruger du?" med undertitlen "Du logger ind med den konto kalenderen hører til. Vi læser den kun, vi skriver aldrig i den." Der er tre valg: Google Kalender, Outlook og Apple. Kalenderen har sin egen forbindelse: afbryder kunden sin mail, fortsætter kalenderen uberørt. Mangler kunden en kalender-profil, kommer "Du har ingen kalender-profil endnu. Bed ejeren oprette din kalender under Indstillinger først".

I opsætningsguiden er det samme forbindelse, men de tre valg står direkte i kortet, når kunden trykker "Forbind kalender". Valget af kalender bagefter, Apple-boksen og Afbryd er de samme som her.

iCloud-mail og App-specifikt kodeord (Apple)

Apple har ingen login-side til kalendere, så boksen "Forbind Apple-kalender" viser tre trin og to felter. Kunden logger ind på sin Apple-konto, laver en app-specifik adgangskode med det navn guiden foreslår, og skriver den her sammen med sin iCloud-mail. Koden er på 16 bogstaver og vises kun én gang hos Apple. Under feltet står: "Ikke dit almindelige Apple-kodeord. Du kan slette det app-specifikke kodeord hos Apple når som helst." Afvises den, er beskeden "Apple afviste mail eller kodeord. Tjek at det er et app-specifikt kodeord, ikke dit almindelige", "Det app-specifikke kodeord er 16 bogstaver, fx xxxx-xxxx-xxxx-xxxx" eller "Skriv din iCloud-mail".

Fluebenene i "Hvilke kalendere tæller som optaget?" og Gem

Boksen åbner af sig selv når kunden kommer tilbage fra login, og teksten forklarer hvad den gør: "Vi læser de optagne tider i de kalendere du sætter flueben ved, så din AI-assistent aldrig booker oveni. Vi skriver aldrig i dem." Kunden kan sætte flueben ved flere kalendere, men mindst én. Gem lukker boksen og kvitterer med "Kalenderen er gemt", og linjen viser derefter navnene. Googles abonnements-kalendere, altså helligdage og lignende, er sorteret væk fra listen med vilje. Hovedkalenderen står øverst, så kalendere med navn, og kalendere uden navn (Google kalder dem "(No title)") nederst. Er listen lang, ruller den inde i boksen, så Gem altid kan nås.

Vælg kalender

Vises kun når kontoen er forbundet, men ingen kalender er valgt, og linjen står som "Forbundet, ingen kalender valgt". Den åbner samme boks igen. Lukker kunden boksen uden at vælge, åbner den selv næste gang han kommer ind på siden, så en forbindelse ikke står og ligner at den virker uden at gøre noget.

Afbryd (Kalender)

Åbner "Afbryd kalenderen?" med teksten "Vi holder op med at læse din kalender, og de optagne tider vi har lagt ind, fjernes igen. Dine egne spærringer og aftaler røres ikke." Efter bekræftelsen står der "Kalenderen er koblet fra". Vil kunden skifte til en anden kalender, afbryder han og forbinder igen: der er ingen skifte-knap.

Forbind (Hjemmeside)

Knappen hedder altid Forbind, også mens linjen afventer verificering. Den åbner boksen "Hvem styrer din hjemmeside?" med to valg: Send til min webdesigner og Det gør jeg selv. At åbne boksen og lukke den igen med Luk ændrer ingenting på linjen. Linjen skifter først til "Afventer verificering", når kunden trykker Sendt (efter at have sendt beskeden til sin webdesigner) eller Færdig (efter selv at have sat koden ind). Bag kulisserne gøres hjemmesiden klar til at tage imod henvendelser allerede når boksen åbnes, så en kunde der sætter koden ind og bare trykker Luk, mister ingen henvendelser. Nederst i boksen står "Brug for hjælp?" med supportadressen, og for en partners kunde er det partnerens egen supportadresse, aldrig platformens. Har partneren ingen supportadresse sat op, står der kun "Brug for hjælp?" uden adresse.

Send til min webdesigner og Kopiér besked

Laver en færdig besked kunden kan videresende til den der styrer hjemmesiden. Beskeden indeholder kodelinjen, kunde-id'et og en kort forklaring, og den bærer Konverto som afsendernavn, så en partners kunde sender partnerens navn videre. Kopiér besked lægger den i udklipsholderen og skifter til "Kopieret! Send den til din webdesigner". Der sendes ingen mail herfra: kunden sender selv beskeden. Nederst står Luk og Sendt. Sendt sætter linjen til "Afventer verificering" og lukker boksen; Luk lukker uden at ændre noget. Går skrivningen galt, står der "Kunne ikke gemme. Prøv igen.", og boksen bliver stående.

Det gør jeg selv

Åbner guiden med to faner: WordPress og Manuel installation. Øverst i guiden står "Afventer forbindelse" indtil den første henvendelse er kommet igennem, og derefter "WordPress forbundet!" med "Din hjemmeside er klar til at sende henvendelser." Nederst står Luk og Færdig. Færdig sætter linjen til "Afventer verificering" og lukker guiden; Luk lukker uden at ændre noget. Er hjemmesiden allerede forbundet, er der kun én knap, Færdig, som bare lukker.

Download plugin og Kopiér Kunde-ID (WordPress)

Tre trin: hent pluginet med knappen Download pluginet, installér det i WordPress under Plugins, Tilføj nyt, Upload plugin, og indsæt derefter kunde-id'et. Kopiér Kunde-ID lægger id'et i udklipsholderen og skifter til "Kopieret!". Til sidst trykker kunden "Gem indstillinger" og "Test forbindelse" inde i WordPress. Pluginet hedder Hjemmesideindsamler og nævner ikke platformens navn. For en partners kunde hentes det fra en neutral adresse.

Kopiér kode (Manuel installation)

Til Wix, Squarespace, Webflow og andre. Kunden søger sin platform frem i søgefeltet eller vælger en kategori, og så vises trinene for netop den platform sammen med kodelinjen og en Kopiér kode-knap. Er platformen ikke på listen, er der nederst linjen "Kan du ikke finde din platform? Klik her" (den vises kun når søgefeltet er tomt), som giver en generel guide: log ind i hjemmesidens kontrolpanel, find stedet der hedder Custom code, Header scripts, Tracking eller Integrationer, indsæt koden i head-sektionen, og gem og publicér siden. Søger kunden efter noget der ikke findes, står der "Ingen platforme fundet. Prøv at søge efter noget andet."

For en partners kunde peger kodelinjen på en neutral adresse, og det samme gør de kald koden laver fra hjemmesiden. Hverken kunden eller hans webdesigner ser platformens navn i hjemmesidens kildekode, i selve koden eller i browserens konsol, heller ikke når et cache- eller optimeringsplugin har lagt koden over på hjemmesidens eget domæne. Det gælder også når kunden er logget ind på platformens egen adresse. Mens det afgøres hvem kunden hører til, er kodelinjen tom et øjeblik, og Kopiér besked venter.

Navnet i beskeden, i WordPress-trinene og i platformsguiderne følger samme regel som kodelinjen: for en partners kunde er det partnerens navn, og kendes det ikke, står der Hjemmesideindsamler (pluginets navn). Det samme gælder når partneren selv sætter hjemmesiden op for en kunde.

Afbryd (Hjemmeside)

Åbner "Afbryd Hjemmeside Integration?" med "Du vil ikke længere modtage henvendelser fra din hjemmeside" og "Dine eksisterende henvendelser påvirkes ikke". Efter bekræftelsen står der "Hjemmesideintegrationen er afbrudt". Koden bliver siddende på hjemmesiden: den skal fjernes af den der satte den ind, hvis den skal væk.

Kopiér (Universel webhook)

Linjen er kundens egen modtageradresse for henvendelser, og den findes allerede uden at der skal forbindes noget. Knappen kopierer adressen og kvitterer med "Adressen er kopieret". Den udfoldede linje forklarer resten: "Sæt adressen ind i et andet system, fx Zapier, Make eller en formular-udbyder. Alt der sendes hertil, bliver til en henvendelse." Over teksten står hvornår den seneste henvendelse kom. Statussen står som "Ikke forbundet" indtil den første henvendelse er kommet ind ad den vej. For en partners kunde er adressen neutral og indeholder ikke noget brandnavn.

Vis QR-kode, Hent som PNG og Kopiér link (QR-kode)

Hver kunde har sin egen QR-kode, og der er intet at forbinde: linjen står altid som "Klar". Vis QR-kode eller pilen folder linjen ud (Skjul folder den sammen igen). Øverst står "Din QR-kode" med hvor mange gange koden er scannet, og hvor mange henvendelser den har givet de seneste 30 dage. Derunder står teksten "Sæt koden på flyers, biler eller skilte. Den der scanner, kan skrive til dig, og beskeden bliver en henvendelse som alle andre." og så selve koden. Under koden står adressen den peger på, og to knapper: Hent som PNG gemmer koden som et billede, og Kopiér link kopierer adressen og kvitterer med "Linket er kopieret".

Den der scanner, lander på en enkel side med kundens firmanavn og felterne navn, telefon, mail og besked. Mindst telefon eller mail skal udfyldes. Siden er på det sprog kundens AI-assistent taler med leads, og den viser aldrig platformens navn. For en partners kunde peger koden på Konvertos eget domæne, og siden bærer Konvertos logo og farve. Har Konverto endnu ikke et verificeret domæne, står linjen som "Ikke klar endnu. Kontakt os for at få koden.", og der vises ingen kode.

Webhook-URL og Nøgle (Key) (Google Ads lead-formularer)

Linjen Google Ads lead-formularer er endnu ikke åbnet for kunder: den vises kun for platformens eget admin-login og bærer mærket Admin. Den indeholder to værdier, fordi Google kræver to: en Webhook-URL og en Nøgle (Key), hver med sin egen Kopiér-knap, og de foldes ud med pilen. Øverst står hvornår den seneste henvendelse og den seneste test kom. De limes ind i felterne Webhook URL og Key på lead-formularen i Google Ads. Vejledningen til det står med lille skrift under felterne. Et tryk på formularens knap "Send testdata" godkendes uden at der oprettes en henvendelse, og linjen skifter til Forbundet.

Hvad kunden ser bagefter

Når mailkontoen er forbundet, henter platformen selv nye mails i indbakken, og din AI-assistent kan svare leads fra kundens egen adresse. Afbrydes mailen, sendes der ingen mails, og din AI-assistent svarer videre på SMS. Om der må sendes mails, styrer kunden også selv med Send mails på kortet Kanaler nederst på fanen Mål og booking.

Er kalenderen forbundet og en kalender valgt, tæller de optagne tider dér med, når din AI-assistent foreslår tider til et lead. Der skrives aldrig i kundens egen kalender fra denne side, og afbrydes kalenderen igen, fjernes de optagne tider platformen havde lagt ind.

Hjemmesiden skifter først til Forbundet når den første ægte henvendelse er landet gennem koden. Indtil da står der "Afventer verificering", også når koden sidder rigtigt. Nye henvendelser fra Facebook, hjemmesiden og den universelle adresse dukker op under Samtaler.

Typiske spørgsmål fra kunden

"Hvad sker der når nogen scanner min QR-kode?"

Personen udfylder navn, telefon eller mail og en besked, og det bliver en henvendelse præcis som fra hjemmesidens kontaktformular: den står under Samtaler, din AI-assistent skriver til personen, og den tæller og koster det samme som andre henvendelser. Står kundens system på pause, kan siden ikke tage imod henvendelser og siger det selv.

"Kan jeg have både Gmail og min one.com-mail forbundet?"

Nej. Der kan være én mailkonto ad gangen, og den bruges til at sende til alle henvendelser. Skal der skiftes, trykker kunden Afbryd på den nuværende og forbinder derefter den nye.

"Der står at min forbindelse er udløbet. Hvad gør jeg?"

Tryk Forbind igen på mail-linjen og gennemfør login hos udbyderen igen. Det sker typisk fordi kunden har skiftet kodeord eller har fjernet adgangen hos Google eller Microsoft. Indtil det er gjort, kan der ikke sendes mails til leads.

"Læser I mine andre mails?"

Adgangen bruges til de samtaler platformen selv står for. Kunden vælger selv tilladelserne på Googles eller Microsofts egen godkendelsesside, og adgangen kan trækkes tilbage begge steder og med Afbryd her på siden.

"Skriver I i min kalender?"

Kalenderforbindelsen her skriver aldrig. Den læser kun de optagne tider i de kalendere kunden sætter flueben ved, og bruger dem til at undgå at booke oveni. Det står i boksen kunden vælger kalender i: "Vi læser de optagne tider i de kalendere du sætter flueben ved, så din AI-assistent aldrig booker oveni. Vi skriver aldrig i dem."

Vigtigt forbehold, ellers bliver svaret forkert: der KAN godt dukke begivenheder op i kundens kalender, men de kommer ikke herfra. De kommer fra feltet "Synkronisér med din kalender" i booking-opsætningen under Mål og booking, hvor kunden selv skriver de mailadresser der skal have dagens aftaler (ved besigtigelse dagens rute) lagt ind. Vil kunden have dem væk, er det den liste der skal ryddes, ikke kalenderforbindelsen her.

"Jeg har sat koden på min hjemmeside, men der står stadig Afventer verificering"

Det er forventet indtil den første rigtige henvendelse kommer ind gennem formularen. Bed kunden sende en prøvehenvendelse gennem sin egen kontaktformular. Kommer der stadig intet, sidder koden ikke i head-sektionen på de sider hvor formularen er.

"Min webdesigner skal gøre det. Hvad sender jeg til ham?"

Vælg Forbind på Hjemmeside, derefter Send til min webdesigner, og tryk Kopiér besked. Beskeden indeholder både kodelinjen, kunde-id'et og en forklaring, og den kan sendes som mail eller SMS. Tryk Sendt bagefter, så står linjen som "Afventer verificering".

"Jeg trykkede Luk, og der står stadig Ikke forbundet"

Det er rigtigt: Luk ændrer ingenting. Linjen skifter til "Afventer verificering" når kunden trykker Sendt eller Færdig, og til Forbundet når den første henvendelse er kommet ind gennem koden. Sidder koden allerede på hjemmesiden, kommer henvendelserne ind alligevel.

"Der står Bruges af Social medie-agenten (eller Bookingagenten), som ikke er en del af din pakke. Hvad betyder det?"

At kundens pakke ikke har den agent der bruger forbindelsen: Social medie-agenten på Instagram, Bookingagenten på Hjemmeside, Universel webhook, TikTok og Google Ads lead-formularer. Den kan stadig forbindes, og intet går i stykker, men ingen af kundens agenter gør noget med den. Skal den bruges, tilføjer bureauet agenten med Skift agenter i partnerportalen, og så forsvinder linjen.

"Kan kunden forbinde Facebook uden Bookingagenten?"

Ja. Enhver pakke kan forbinde Facebook. Uden Bookingagenten hedder rækken Facebook-annoncer, og forbindelsen giver AI-assistenten indsigt i kundens aktive annoncer. AI-svar på Messenger kræver stadig Social medie-agenten.

"Hvorfor kan min medarbejder ikke se mail og Facebook under Integrationer?"

De forbindelser er virksomhedens og ejerens. En medarbejderkonto ser kun sin egen kalender på fanen, så han kan forbinde den og få sine optagne tider og aftaler med.

Begrænsninger og fejl

Nogle få testkonti ser en ekstra linje, "Produktkatalog". Den er ikke åbnet for kunder endnu, så almindelige kunder ser den ikke.

Kun én mailkonto ad gangen, og kun Google, Microsoft, one.com og Simply kan vælges. Andre udbydere giver "Vi kunne ikke genkende din email-udbyder", og så skal kunden have hjælp gennem support.

Afbryder kunden en integration, oplyser boksen at automatikken slås fra. Går selve afbrydelsen galt, står der "Kunne ikke afbryde ..." og linjen bliver stående som forbundet: skærmen følger databasen og lyver ikke om at noget er koblet fra.

Fejlbeskeder ved kalender-login: "Du afbrød tilslutningen hos Google", "Sæt flueben ved kalender-adgang hos Google, ellers kan vi ikke læse den", "Tilslutningen udløb. Prøv igen", "Denne kalender-udbyder er ikke sat op endnu" og "Vi fandt ingen kalendere på kontoen". Alle fem betyder at der ikke er gemt noget, og at kunden kan prøve forfra med Forbind.

Siden kan ikke fjerne koden fra kundens hjemmeside, og den kan ikke skifte kalender uden at afbryde først. Der er ingen test-knap til mailkontoen efter den er forbundet: forbindelsen testes på selve tilslutningen.

CRM integration viser HubSpot, Pipedrive og Salesforce for kunder der ikke hører til et bureau. Kunden trykker Forbind og godkender adgangen hos udbyderen. Herefter sendes nye leads, beskeder, opkald og møder til kundens CRM. Hos Salesforce skal en administrator først installere vores app med linket i rækken, og Salesforce viser en advarsel om at appen ikke er fra AppExchange. Kundens Salesforce skal have API-adgang, som ikke følger med alle udgaver. Et bureaus kunder ser ikke sektionen, fordi udbydernes godkendelsesskærme viser navnet på vores app.

Boards og regneark viser Airtable og monday.com for de samme kunder. Kunden trykker Forbind, godkender adgangen og vælger hvor nye henvendelser skal lande. Kundeservice (Dixa, Intercom og Zendesk) viser foldet ud kontoen og "Forbundet siden" med datoen, og teksten "Hver ny henvendelse bliver en sag i" udbyderen, "og samtalen følger med som noter". Indtil det valg er gemt, står linjen åben af sig selv med valget fremme. Vi opretter selv de kolonner der mangler, og intet i kundens system slettes eller omdøbes.

To sektioner findes i koden men er ikke åbnet for kunder endnu og vises kun for platformens eget admin-login: Google Ads lead-formularer og Kundeservice. WhatsApp-linjen vises kun for admin og enkelte pilotkunder, indtil forbindelsen er åbnet for kunder. Det samme gælder Instagram-login, som er den eneste måde at forbinde Instagram på: indtil det åbnes, kan en kunde ikke forbinde Instagram (Facebook-siden giver ikke Instagram). Enkelte udvalgte kunder kan se CRM-sektionen eller Instagram-linjen, fordi de er med i en pilot. En kunde der spørger efter dem, skal have at vide at de ikke er åbne endnu, ikke at de mangler.

Ingen forbindelse afvises på grund af pakken (26/10-2026): pakken afgør aldrig, om en integration kan forbindes. Det er kun AI-funktionerne der følger pakken: forbinder en kunde uden Social medie-agenten Instagram, Facebook eller WhatsApp, tændes AI-svar på beskederne ikke, og en besked fra en ny person bliver ikke til et lead (den står kun i indbakken under Sociale medier). Vi kunne ikke tjekke din pakke lige nu. Prøv igen om lidt. efter Instagram-login betyder at pakken ikke kunne slås op, så der er ikke forbundet noget. Prøv igen om lidt.

Fandt du ikke svaret?

Skriv til os, så hjælper vi dig videre.

Kontakt os

Relaterede artikler